Jeg hedder Julie Paludan og er født i 1967. Jeg har været gift med min mand, Allan, siden 1991 og vi har sammen to voksne børn. Jeg uddannede mig til kosmetolog i 1990 med speciale i epilation (hårfjernelse) med nål.
Desuden har jeg afsluttet en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse i eksistentiel-, gestalt- og familieterapi fra Psykoterapeutisk Institut i København i 2007.
Denne uddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi, ser mennesket som en helhed og beskæftiger sig med flere sider af oplevelsen, såsom den sanselige, tankemæssige, følelsesmæssige og åndelige side.
Jeg arbejder desuden som mentor og kontaktperson i en virksomhed, der skaber ro og nyt liv for udsatte unge og deres familier samt voksne indenfor socialpsykiatrien.